Minder fra min tidlige ungdom

Skrevet af Jørgen Bombæk i 2016.

Denne tekst blev oprindeligt udgivet i ”Dagligdagen i Efterkrigstiden. Erindringer fra Løkken-Vrå” (De lokalhistoriske arkiver i Løkken-Vrå, 2016)

Jeg hedder Jørgen Bombæk og er født på gården Bombæk i Borup i 1938.

Efter 7 års skolegang i Nr. Vraa og Vraa havde jeg forskellige pladser på landet, dels i omegnen af Vraa, ved Hjørring, i Skamby på Fyn og i Malling ved Århus.

Desuden var jeg 5 måneder på Halvorsminde Efterskole, 5 måneder på Båring Højskole, 14 måneder ved Dronningens Livregiment i Nr. Uttrup, 4 måneder på Forsvarets Korporalskole i Sønderborg og 6 måneder på Malling Landbrugsskole.

Jeg overtog mit fødehjem d. 1. november 1964 og blev gift med Kirsten d. 28. november.

Efter 5 år måtte jeg indse, at landbrug ikke var min force, så ejendommen blev i de følgende år indrettet til lysestøberi, og det blev som lysestøbere vi siden har skaffet vort udkomme.

I den første bog om barndomserindringer skrev jeg lidt om min barndom i perioden 1940 – 45. Her vil jeg så forsøge at bidrage med lidt erindringer fra enkelte perioder i mit tidlige ungdomsliv.

1954 - 1955

Efter min konfirmation i foråret 1954 blev jeg karl hjemme hos min far i 1,5 år, men så ville jeg gerne på efterskole, og det blev så til Halvorsminde.

I dag vil mange nok spørge – hvorfor så tæt på hjemmet? Men det var nu meget normalt dengang, vi var vel omkring 100 drenge der mødte op på skolen d. 1. eller 2. november, og langt de fleste var fra landet ligesom jeg.

Jeg blev indlogeret i hovedbygningen på et 3 sengs værelse sammen med 2 drenge fra Tårs-området, vi indrettede os hurtigt efter forholdene, og vi havde det fint sammen, der blev aldrig de store problemer mellem os.

Det var dog ikke mine værelseskammerater, der kom til at spille den største rolle for mig i min tid på skolen. Derimod var der en dreng fra Tylstrup, som blev min bedste ven. Vi var rigtig meget sammen i fritiden, og ligesom han var med mig hjemme en weekend eller 2, var jeg med ham i hans hjem i Tylstrup.

Desværre blev han syg midt under opholdet, og blev indlagt på sygehuset med en hjertefejl. Jeg besøgte ham flere gange på sygehuset, men efter at han blev udskrevet fra sygehuset og flyttede hjem til Tylstrup mistede jeg kontakten til ham, så jeg ved egentlig ikke hvordan det gik ham efterfølgende.

Preben, Budolf og Jørgen på Halvorsminde, 1955

På det lidt mere hemmelige plan blev det nogle drenge, der boede oppe under taget på sidebygningen, der kom til at spille en rolle i mit ophold på skolen.

Deroppe i den hemmelige hule blev der spillet whist til den store guldmedalje, det var helt legalt, bare der ikke blev spillet om penge, men det blev der, og det var der, jeg betalte mine dyre lærepenge for at komme til at beherske dette spil på en måde, der gjorde det muligt for mig at spille på nogenlunde på lige fod med andre whistspillere senere i livet.

Skolemæssigt lærte jeg på de 5 måneder at regne, hvilket fru Holtum ikke formåede at lære mig i de 5 år jeg havde hende i skolen i Vraa, en egenskab jeg har haft stor glæde af senere i livet.

Jeg lærte også i nogen grad at bruge det engelsk, jeg under lærer Jensen i Vraa så grundigt havde lært at udtale korrekt, til noget mere fornuftigt, nemlig til at føre en enkel samtale på engelsk.

Ellers var det jo nok det sociale liv der kom til at betyde mest for mig, jeg lærte jo, som de fleste andre, at ikke alt i livet drejer sig om en selv, men at hensyntagen og tolerance er vigtige elementer i ens tilgang til livet.

1956 – 1957

Efter mit ophold på Halvorsminde tjente jeg hos Henning Bastholm Jensen i V. Vanggård på Vesterheden indtil 1. november 1957 hvor fik jeg plads som forkarl hos Oluf Pedersen i Em.

1. november var jo normal skiftedag på landet, det var altid en meget speciel dag, når man skulle skifte plads, få ny arbejdsgiver og måske nye kolleger.

Jørgen, ca. 1956

Formiddagen var normal arbejdsdag, men til middag fik jeg så fri.

Efter middagen skulle jeg ind til Henning og have mit tilgodehavende for den tid jeg havde tjent der. Så skulle tøj og andre ejendele pakkes sammen og gøres klar til at blive flyttet, jeg selv skulle have lidt pænere tøj på, og så på cyklen til Vraa for at sætte de sørgelige rester af min løn ind i sparekassen.

Derefter gik turen til Em, hvor jeg ankom midt på eftermiddagen hos Ellen og Oluf.

Her lånte jeg (vistnok ikke helt efter reglerne, jeg havde jo ikke noget kørekort) Olufs David Brown og en vogn, (for øvrigt en fantastisk traktor, den kunne klare de 60 km. i timen, hvilket ikke var normalt for en traktor, her var 30 km. i timen mere normalt.) så jeg kunne hente mit klædeskab m.v. på Vesterheden, for at få det bragt til Em, hvor jeg blev indlogeret i karlekammeret, som var indrettet i den ene udlænge. Her skulle jeg bo sammen med 2. karlen Kaj Jørgen i det næste års tid.

Værelset var efter datidens forhold ganske udmærket, der var 2 senge, god plads til et par klædeskabe.  Et lille bord og et par stole var der også, så der manglede ikke noget. Værelset var ikke opvarmet, så om vinteren foregik stort set alt ophold på værelset under dynen, men vi var altid velkomne til at opholde os inde i stuehuset om aftenen, så der var intet at beklage sig over.

Så var det tid til aftensmad inde hos Ellen og Oluf, hvor der blev snakket lidt om, hvordan dagligdagen skulle foregå der på gården.

Min opgave var hver morgen, at stå op kl. 6, lave morgenarbejdet i hestestalden, dvs. fodre og strigle hestene, muge ud og strø frisk halm i båsene, derefter over i kostalden, hvor køerne skulle have roer. Oluf havde på dette tidspunkt sørget for malkningen og givet køerne kraftfoder, og Kaj Jørgen havde muget ud i stalden.

Det med at stå op kl. 6 var ikke lige min stærke side, så med beklagelse må jeg sige, at Oluf de fleste dage måtte en tur over gårdspladsen for at minde mig om hvad klokken var, jeg forstår ikke den dag i dag, at han havde så stor tålmodighed med mig, jeg skulle simpelthen have haft en ordentlig røffel, så jeg kunne forstå det, men det fik jeg ikke.

Herefter var der morgenmad inde hos Ellen, og så var det tid at tage fat på dagenes øvrige gøremål i mark, stald eller lade.

Der var faste spisetider; morgenmad kl. 7, formiddagskaffe kl. 9, (var vi i marken, var formiddagskaffen medbragt ), middagsmad kl. 12, pause til kl. 13, eftermiddagskaffe kl. 15, (igen medbragt, hvis vi var i marken ), og aftensmad kl. ca. 18, det sidste kunne svinge lidt, alt efter dagens arbejde.

De hygiejniske forhold var, som de fleste steder dengang på landet, ikke særlig veludviklede. Vores toiletbesøg var normalt i grebningen bag hestene i hestestanden, eller ude i marken bag et træ eller mellem roerne, toiletpapiret bestod typisk af en visk halm eller en tot græs. Vi vaskede os i malkerummet i koldt vand, det var altid etagevask, da der ikke var nogen bruser eller lignende.

Det skal dog nævnes, at jeg aftenen før jeg skulle til session i Ålborg, blev hentet ind i stuehuset, hvor Ellen havde fyldt husets badekar med dejlig varmt vand, som jeg fik besked på at kravle ned i og vaske mig grundet. Hun ville sørge for, at jeg var ordentlig ren når jeg skulle ”bedømmes” på sessionen.

De daglige rutiner var som følger: Mandag til lørdag var arbejdsdagen fra 6.00 til 18.00 med de førnævnte indlagte pauser. Hver anden søndag havde jeg fri, og de øvrige søndage skulle jeg passe dyrene sammen med Kaj Jørgen, Oluf selv stod altid for malkningen. De skæve helligdage blev fordelt på samme måde som søndagene. Jeg havde fri et par dage i julen og de øvrige dage i julen skulle vi kun sørge for at passe dyrene.

Jeg havde en uges sommerferie, som i øvrigt blev tilbragt på en dejlig tur til Holland. Turen var arrangeret af landboungdommen i Hjørring Amt, tror jeg nok. Vi var omkring 60 karle og 2 piger af sted i 2 busser, og vi oplevede en masse på denne tur. Vi fik set på et par landbrug i Holland, de mange kanaler, besøgt Amsterdam, og ikke mindst Sct. Pauli i Hamburg, hvor vi på hjemturen havde en overnatning midt på Reberbahn.

En dag i juli måned

Vi har for et par uger siden fået slået græs, som skulle laves til hø, vi har været heldige med vejret, høet er blevet vendt et par gange eller tre, og så er det blevet sat i stakke, det er hårdt arbejde, men det foreløbige resultat er godt, høet lugter frisk og godt, og Oluf var ude for at føle lidt i stakkene i aftes.

Så her til morgen blev det besluttet, at høet skulle køres i hus, det ville være godt med yderligere et par dage på marken, men vejrudsigten lyder på risiko for byger, måske kraftige og med torden, så nu skal det altså være.

Høgaflen bliver monteret på David Brown‘en, loen i laden bliver tømt for hvad der nu står der, og så der gjort klar til indkørslen. Ellen er ude for at hjælpe til i laden, jeg står i loen og skal stikke høet ind til Kaj Jørgen og Ellen, som skal lægge det på plads, Oluf selv kører stakkene hjem fra marken, men det er ikke uden problemer.

Stakkene er så tunge, at traktoren næsten løfter forhjulene når stakken bliver løftet op med gaflen, Oluf må køre meget forsigtigt, for hvis han er for hurtigt løfter forenden sig og stakken smutter af gaflen, så det går temmelig langsomt med at få stakkene kørt hjem.

Hjemme i laden har vi det godt, på grund af Olufs problemer har vi masser af tid til vores del af arbejdet, så vi nyder det jo.

Sidst på eftermiddagen er der stadig en 6-7 stakke tilbage, og nu trækker det op fra sydøst til uvejr, himlen er næsten sort, og det glimter ubehageligt i det fjerne.

Da de første dryp kommer beslutter Oluf, at resten af høet bare skal køres ind på loen hurtigst muligt, så kan vi senere få det på plads, jeg bliver bedt om at overtage traktoren, og køre de sidste stakke hjem uanset vejret, da han og Kaj Jørgen skal i stalden, og Ellen skal ind for at forberede aftensmaden.

Jeg har naturligvis de samme problemer som Oluf havde med at traktoren vil tippe, men jeg opdager heldigvis, at hvis jeg kører baglæns, er det meget lettere at holde forhjulene ved jorden. Det virker fantastisk, så efter et kvarter kører jeg den sidste stak i laden i øsende regnvejr, totalt gennemblødt.

Jeg kan så sætte traktoren på plads, og gå ind for at skifte tøj fra yderst til inderst. En times tid senere kan vi alle gå til bords og nyde aftensmaden, tilfredse med en god dags veludført arbejde, og årets høhøst godt i hus.

Den føromtalte session medførte, at jeg blev indkaldt til at møde ved forsvarets 10. regiment på Nr. Uttrup Kaserne til aftjening af min værnepligt den 4. november 1957, så efter et rigtig dejligt år hos Ellen og Oluf forlod jeg pladsen d. 1. november 1957, og flyttede hjem et par dage, inden turen gik til militæret.

Åh ja! Hvordan var det nu med lønnen? Så vidt jeg husker fik jeg en ret god løn for det år hos Ellen og Oluf, jeg mener årslønnen var 3000 kr. + kost og logi.

Jeg håber denne lille beretning kan være med til at tegne et billede af tiden på landet i lidt af perioden efter 2. verdenskrig.

Copyright © Jørgen Bombæk, 2016.